Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

5. januar 2011

Imerco realiserer rekordstor julehandel

Imerco Holding A/S, Danmarks absolut største detailkæde inden for salg af produkter til køkken og bord med 155 egne butikker i hele Danmark, afslutter rekordåret 2010 med en historisk stor julehandel:

  • I kalenderåret 2010 realiserede Imerco den største omsætning i selskabets historie med en samlet omsætningsvækst på 11 %
  • De positive effekter af Imercos vækstplan "Plan 100+" fortsatte i julekvartalet 2010, hvor Imerco realiserede en omsætningsfremgang på 8 %
  • Imerco gentager forventningen om yderligere omsætnings- og indtjeningsvækst i regnskabsåret 2010/11

Rekordåret 2010

Imerco har netop afsluttet kalenderåret 2010 med den største omsætning i selskabets historie. Omsætningen i kalenderåret steg med 11 %. Denne vækst betegnes af ledelsen som meget tilfredsstillende set i lyset af de generelle vanskelige vilkår for detailhandlen i Danmark i 2010.

Rekordstor julehandel i 2010

Afslutningen på 2010 blev en rekordstor julehandel med en samlet omsætningsvækst på 8 %.

De positive effekter af Imercos vækstplan "Plan100+" fortsatte gennem kvartalet med ekstra aktiviteter og markante salgstiltag. Julehandlen hos Imerco var således præget af en generel større købelyst blandt kunderne med ekstraordinær salgsvækst til følge.

Fortsat vækstforventninger i 2011

Imerco forventer at fortsætte den markante salgsvækst i 2011. Vækstplanen "Plan100+" videreføres med et højt aktivitetsniveau og markante salgstiltag. Imerco vil i året lancere adskillige nye tiltag som sammen med det eksisterende høje aktivitetsniveau vil sikre markant salgsvækst.

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt