Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

8. august 2013

Ejendommen Store Kongensgade 114 købt af M. Goldschmidt Ejendomme A/S pr. 1. august 2013

M. Goldschmidt Ejendomme A/S har netop erhvervet endnu en ejendom på Store Kongensgade, der dermed indgår som en del koncernens Gyldne Trekant, der strækker sig over Grønningen 17-25, Poul Ankers Gade, Store Kongensgade 128-134B, Store Kongensgade 122, Jens Kofods Gade 2, Hammerensgade 1 samt Store Kongensgade 118/Hammerensgade 2.

Ejendommen ligger på hjørnet af Esplanaden og Store Kongensgade med smuk udsigt til Nyboder. Efter en renovering af facaden vil ejendommen fremstå i samme markante, flotte stand som koncernens øvrige ejendommen på den Gyldne Trekant.

Det samlede bygningsareal udgør 1.291 m² som fordeler sig med 366 m² bolig og 925 m² erhverv. Det ledige erhvervslejemål på 555 m², hvor den mere end 100 år gammel Nyboder Boghandel og Antikvariat siden 1951 har haft til huse, vil blive gennemgribende moderniseret til den høje standard som M. Goldschmidt Ejendomme A/S tilbyder sine øvrige lejere på Grønningen komplekset, hvor koncernen har sit hovedsæde.

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt