Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

9. august 2012

Kollegiebestyrer og servicemedarbejder til M. Goldschmidt Kollegiet Mønten på Amager

Poul Zinck

Vi er snart klar til rykind i det nye store kollegium Ved Mønten 10-12 og Amager Boulevard 115 på Amager. M. Goldschmidt koncernen overtog her i starten af 2012 bygningskomplekset, der tidligere har huset den Kgl. Mønt, og siden da er alt istandsat og ombygget, så det står indbydende og indflytningsklart til den kvalitetsbevidste studerende. Vores koncept med kvalitet, sikkerhed og tryghed har været rigtigt, for kort efter vi åbnede for udlejningen , kunne vi melde ”alt udsolgt” og står allerede nu med venteliste på specielt de 1-værelses lejligheder.

Vi har pr. 1. august 2012 ansat Poul Zinck som kollegiebestyrer og servicemedarbejder på ejendommen. Zinck har tidligere arbejdet som bl.a. teknisk projektmedarbejder og svømmelærer og som halinspektør i Skagen Kultur- og Fritidscenter, og han har stor erfaring med pasning af ejendomme og med unge mennesker. Poul Zinck kommer til at bo på ejendommen, idet vi fra vore kollegier i Holbæk har gode erfaringer med denne model, hvor vi for alles skyld har videoovervågning i fællesrum og gør vores for at sikre overholdelse af den husorden, der gælder for vore beboere og gæster. Vi har på vore 3 kollegier stor fokus på nattero, hyggelige og trygge omgivelser, glade beboere og glade naboer.

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt