Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

10. februar 2014

Årsrapport 2012/13 for Imerco A/S

Imerco forbedrer driftsindtjeningen med 28 mio.kr. og realiserer positiv drift

Imerco A/S, Danmarks absolut største detailkæde inden for salg af produkter til køkken og bord med 151 egne butikker og 1 webshop i hele Danmark, offentliggør årsrapport for 2012/13:

  • Imerco’s nettoomsætning udgjorde 1,004 mio. kr. og forbedrede driftsindtjeningen til 10 mio. kr.
  • Imerco implementerede ny strategi og har realiseret vækst i omsætning, bruttoavancemarginal og driftsindtjening siden juni 2013
  • Imerco’s kundeklub, Imerco+, er vokset til en af Danmarks største kundeklubber med mere end 1.000.000 medlemmer

Året 2012/13 i hovedtræk

Imerco realiserede en nettoomsætning på 1.004 mio. kr. og en driftsindtjening (EBITDA) på 10 mio. kr., hvilket er en forbedring på 28 mio. kr. i forhold til året før. Den igangværende turn-around forløber planmæssigt om end resultatet endnu ikke er tilfredsstillende.

Der blev gennemført større justeringer til Imerco’s strategi samtidig med, at Imerco’s sourcing af egne produkter blev etableret og accelererede løbende igennem hele 2013. Således er der nu skabt et meget solidt grundlag for den videre udvikling heraf.

Imerco’s egne mærker Cook&Baker, CASA og Spot-on udgør sammen med erik bagger og udvalgte mærkeleverandører en ”must-win battle” i selskabets strategi. Imerco’s kundeklub Imerco+ har haft en meget tilfredsstillende udvikling og rundede 1 mio. medlemmer i året. Imerco+ er nu en af Danmarks største kundeklubber. Endelig gennemførte Imerco omkostningstilpasninger, hvor det var nødvendigt, og fik dermed bragt omkostningsbasen i markant bedre balance med gældende markedsvilkår.

Forventninger til 2013/14

De iværksatte tiltag og den nye strategi med fokus på butiksoptimering, online tilstedeværelse, procesoptimering og egne- og eneforhandlingsprodukter har været både nødvendige og skabt gode resultater. CEO Frederik Brønnum udtaler i den forbindelse: "Organisationen er blevet tilpasset markedsforholdene, og vi er klar til at justere op og ned, hvis det bliver nødvendigt. Det er meget glædeligt, at vores nye strategi virker, og at resultatet af vore mange tiltag slog igennem med fuld effekt i den netop afviklede julehandel 2013. Imerco realiserede markant vækst i driftsindtjeningen i det nye års største og vigtigste kvartal, og vi er godt på vej til at levere endnu et markant løft i indtjeningen i året 2013/14."

Yderligere oplysninger:

Administrerende direktør Frederik Brønnum, telefon 43 20 10 00

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt