Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

13. september 2012

Aquaporin tildelt en Technology Innovation Award af Frost & Sullivan

Frost & Sullivan anerkender Aquaporins teknologi inden for biomimetiske membraner - Aquaporin Inside™ teknologien - og tildeler selskabet prisen “2012 European Frost & Sullivan Award for Technology Innovation”. Hvert år tildeler Frost & Sullivan en pris til en virksomhed, der har demonstreret en unik teknologi, som i væsentlig grad påvirker nye produkter og applikationers funktionalitet samt øger værdien for kunden.

Et vigtigt kriterium for udvælgelsen af Aquaporin Inside™ er det faktum, at membranerne kræver 70% mindre energi til at filtrere den samme mængde vand i forhold til konkurrerende membranfiltrerings-teknologier – og under meget mindre tryk.

Frost & Sullivans analytikere fandt, at Aquaporin Inside™ membraner er bedre end eksisterende sammenlignelige reverse og forward osmose membraner på markedet. Forskningsanalytiker Abhisek Ghosh siger, - Aquaporin Inside™ membraner har en uovertruffen ydeevne og tilbyder besparelser på drift og vedligeholdelse, hvilket gør dem til industrielle brugeres foretrukne fremtidige valg af filtreringsmembran.

Aquaporin Inside™ membraner er i stand til at filtrere vand fra adskillige kilder ved hjælp af naturens eget produkt, aquaporiner, for at producere den ønskede kvalitet brugsvand til en række forskellige applikationer. Med sin evne til at begrænse passagen af forurenende stoffer har produktet et kæmpestort potentiale inden for mange forskellige industrielle applikationer og afsaltning af havvand – men også inden for f.eks. vandindvinding fra olie og gas, genvinding af fosfat osv.

- Vi tester i øjeblikket Aquaporin Inside™ hos udvalgte industrielle partnere, som i sidste ende vil blive vores første kunder. Vores produkt rammer markedet i slutningen af 2013, og Frost & Sullivans analyse og konklusion er den bedste anerkendelse, vi kan få i vores markedsføring, siger Peter Holme Jensen, CEO i Aquaporin.

For yderligere oplysninger:

CEO Peter Holme Jensen, Aquaporin A/S, telefon 82 30 30 82.

Om Aquaporin A/S

Aquaporin er en dansk cleantech virksomhed dedikeret til at revolutionere vandrensning ved hjælp af industriel biotek. Aquaporin har udviklet den unikke, revolutionerende Aquaporin Inside™ teknologi, der anvendes til at filtrere vand ved at genbruge naturens egen metode. Målet er at udvikle, producere og markedsføre Aquaporin Inside™ teknologien til fremstilling af rent vand til industriel brug samt til afsaltning af havvand. Aquaporin er en virksomhed i M. Goldschmidt Holding koncernen.

Om Frost & Sullivan

Frost & Sullivan er et såkaldt Growth Partnership Company, der sammen med sine kunder arbejder på at udnytte visionær innovation, der adresserer de globale udfordringer og relaterede vækstmuligheder, som vil hjælpe nuværende aktører på markedet til at opnå succes. Selskabets “Growth Partnership” støtter kunderne ved at skabe fokus på disse muligheder og implementere to nøgleelementer, der skal være med til at drive den visionære innovation: The Integrated Value Proposition og The Partnership Infrastructure.

Kontakt: Emily Bailey, Frost & Sullivan, emily.bailey@frost.com, telefon +44 20 7915 7869

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt