Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

18. marts 2013

Rejsegilde på SOSU Skolen i Holbæk

M. Goldschmidt koncernen har indgået en 11½ årig uopsigelig lejeaftale med SOSU Sjælland, som omfatter opførelsen af en ny SOSU skole på selskabets grund ved Slotshaven 3. Holbæk. Skolen er nabo til M. Goldschmidt Kollegiet Slotshaven.

Den nye SOSU skole bliver på ca. 3.500 kvm, og der er først og fremmest lagt vægt på et godt indlæringsmiljø, som fokuserer på fleksible rum med stor vægt på synlighed og fælles ejerskab til de fælles faciliteter.

Der er netop afholdt rejsegilde på byggeriet, som går helt efter planen, og rejsegildet markere således et skridt på vejen mod nye og moderne faciliteter til SOSU-eleverne, som rykker ind til skolestart i august 2013.

Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard holdt tale ved rejsegildet, og han glædede sig over, at SOSU Skolen forblev i Holbæk, for det er et vigtigt aspekt for kommunen at have et stort udvalg af uddannelsestilbud, og det vil styrke praktikarbejdet i kommunen. Han takkede Goldschmidt koncernen for et rigtig godt samarbejde.

Vicedirektør fra SOSU Sjælland, Anders Sevelsted, glædede sig til, at lærer og elever kunne rykke ind til august 2013, og udtrykte stor tilfredshed med hele forløbet og samarbejdet med alle parter.

Den nye SOSO Skole kommer til at summe af aktivitet – specielt i det store atrium i midten af skolen, som samler alle husets aktiviteter med bl.a. kantine og de moderne mødefaciliteter, og som også kan benyttes til udstilling. Alle klasselokaler bliver topmoderne, og beliggenheden i nærheden af Holbæks mange uddannelsesinstitutioner gør, at området for SOSU skolens beliggenhed er attraktiv.

Den nye SOSU skole forventes at trække elever langvejs fra, og der anlægges derfor også parkeringsfaciliteter til skolen.

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt