Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

19. september 2012

Aquaporin gør klar til at investere i pilotproduktion

Cleantech virksomheden Aquaporin A/S fremskynder nu sine udviklingsaktiviteter ved at investere i produktionskapacitet for at forberede sig på kommercielt salg af sine Aquaporin Inside™ membraner i slutningen af 2013.

CEO Peter Holme Jensen siger, - Vi oplever stor succes med vores mange testpartnere i Europa, USA og Asien, som leverer værdifuld feedback til os på de membraner, de tester. Vi bruger deres input til at optimere på vores fremtidige produkt og justere specifikationerne på vores membraner i henhold til individuelle behov. Vi bliver løbende kontaktet af nye firmaer i vandindustrien, som ønsker at bestille membraner til forskellige applikationer, - ofte applikationer, som vi ikke engang selv har tænkt på. Vandindustrien er helt sikkert blevet opmærksom på de muligheder Aquaporin Inside™ tilbyder, og vi nærmer os hurtigt en reel markedsintroduktion.

Hidtil har Aquaporin produceret sine Aquaporin Inside™ membraner in-house ved en manuel proces. Med teknologi og budget på plads er selskabet nu klar til at fremskynde planerne ved at investere i højteknologisk, automatiseret pilotproduktionsudstyr, som vil reducere produktionsomkostningerne, forbedre kvalitetssikkerheden og bringe virksomheden et stort skridt videre i udviklingen.

- Det næste års tid vil vi fokusere på produktmodning, opbygning af kunderelationer og videreudvikling af vores banebrydende teknologi. Aquaporin Inside™ membranerne vil ramme markedet i slutningen af 2013 – og vi er klar til at tage udfordringen op, siger Peter Holme Jensen.

For yderligere oplysninger:

CEO Peter Holme Jensen, Aquaporin A/S, telefon 82 30 30 82.

Om Aquaporin A/S

Aquaporin er en dansk cleantech virksomhed dedikeret til at revolutionere vandrensning ved hjælp af industriel biotek. Aquaporin har udviklet den unikke, revolutionerende Aquaporin Inside™ teknologi, der anvendes til at filtrere vand ved at genbruge naturens egen metode. Målet er at udvikle, producere og markedsføre Aquaporin Inside™ teknologien til fremstilling af rent vand til industriel brug samt til afsaltning af havvand. Aquaporin er en virksomhed i M. Goldschmidt Holding koncernen.

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt