Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

24. juni 2015

Den flotte rødstenskarre ”Trekronergården” har fået en af Københavns smukkeste gårde

Gårdrenovering var sidste tiltag i den omfattende renovering, som ejendommen har undergået siden erhvervelsen den 1. januar 2014.

Gården fremstår med flotte, grå belægningssten, og der er etableret nye trapper og en gangbro i mahogni samt elevator. Der er skabt en hyggelig oase for ejendommens lejere, der kan nyde de grønne omgivelser ved et af de opsatte borde og bænke. I det store væksthus kan man nyde udsigten til den smukke gård samt lytte til den beroligende lyd fra fontænen. Der er opsat belysning i væksthuset, så det også kan benyttes i de sene sommertimer. Til ejendommens små beboere er anlagt legeplads med sandkasse, legehus og gynger.

I forbindelse med gårdrenoveringen udbydes nu 1.270 m² lejemål i ejendommens højloftede underetage i størrelsen fra 17 m² til 365 m². Lejemålene er istandsat med nymalede gulve, vægge og lofter, og har adgang direkte fra gaden samt et rigtig godt lysindfald fra den nyrenoverede gård.

M. Goldschmidt Ejendomme A/S håber, at kunne tiltrække kreative virksomheder til lejemålene.

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt