Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

27. december 2011

Imerco a/s overtager aktiemajoriteten i designvirksomheden erik bagger a/s

Imerco A/S overtager den 27. december 2011 en aktiepost på 70 % i den danske designvirksomhed erik bagger a/s. Aktieposten overtages fra M. Goldschmidt Capital A/S, og medfører, at erik bagger a/s bliver et datterselskab i Imerco-koncernen.

Imerco vil med overtagelsen stå endnu stærkere, når danske forbrugere skal købe designede gaver, glas og porcelæn i Imercos 156 butikker over hele landet. erik bagger a/s tilfører Imerco bred know-how inden for design, produktudvikling og produktion af designede gaver, glas og porcelæn. Denne know-how giver Imerco nye muligheder og kvaliteter i de fremadrettede bestræbelser på at levere det mest attraktive produktudbud til de danske forbrugere.

erik bagger a/s har siden 2003 designet og udviklet adskillige produkter med et typisk moderne skandinavisk designudtryk, som appellerer bredt til forbrugerne. Eksempelvis har erik bagger a/s designet glas, tallerkener og bestik i forbindelse med åbningen af restauranten i det nye operahus i København. Denne serie er siden blevet en stor salgssucces både i ind- og udland.

Overtagelsen betyder, at erik bagger a/s vil stå endnu stærkere på eksportmarkederne og vil kunne styrke udviklingen af det fremadrettede salg. I samarbejdet med Imerco får erik bagger a/s nu mulighed for at styrke produktudviklingen og dermed opnå endnu større muligheder på eksportmarkederne.

Frederik Brønnum, adm. direktør hos erik bagger a/s, vil indgå i Imerco's direktion med ansvar for produktudvikling, sourcing samt erhvervs- og eksportsalg.

img1

Øvrige nyheder

Tilbage til oversigt