Grønningen 25
1270 København K
Tlf. 33 63 09 00
Fax 33 63 09 29

31. januar 2017

Frederiksbro projektet – 1.250 boliger i Hillerød – bliver nu realiseret

Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort de klager der har været indsendt på Lokalplan 415 for Frederiksbro projektet. Samtlige klager er nu afvist, og dermed er lokalplan 415 endelig.


Det er med stor glæde, at vi har fået afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet på de klager, der har været indsendt på lokalplanen for Frederiksbro projektet i Hillerød.

Vi har stået i et vaccum det sidste års tid, blandt andet på grund af sagsbehandlingstiden i Natur- og Miljøklagenævnet, men vi må konstatere, at Regeringens indsats med at fremme afgørelserne på klager i Natur- og Miljøklagenævnet, har båret frugt.

Klagerne er nu afgjort, og afgørelsen er faldet således ud, at lokalplanen er endelig.

Det betyder, at vi nu kan gå i gang med at realisere projektet og indsende byggeansøgning til Hillerød Kommune.

Ud af projektets samlede 119.000 Em2 og 1.250 boliger, forventer vi at igangsætte byggeriet af 250 boliger i løbet af efteråret 2017, således at indflytning i de første lejligheder kan ske til foråret 2019.

Den første etape vil blandt andet indeholde et punkthus på 15 etager med 60 lejligheder – de fleste med en fantastisk udsigt ud over Frederiksborg Slot, Hillerød by og Tirsdagsskoven.

Afgørelsen vil også have stor betydning for Hillerød Kommune, da projektet nu kan komme i gang. Udover byggeriet, vil også den nye infrastruktur blive igangsat. Dermed vil den meget centralt beliggende byggegrund blive et attraktivt boligmiljø lige midt i Hillerød By.

Timingen er perfekt, specielt set i lyset af, at superhospitalet forventes færdigopført i 2023, tillige med de ca. 450 nye arbejdspladser, som NOVO skaber i området med deres byggerier.

Yderligere oplysninger:

Projektdirektør Ulrik Bebe, telefon 20 26 15 59 eller pr. mail – ub@mgh.dk